Hvordan behandler jeg en leverandørfaktura på arbejdssedlen?

Vil du vide, hvordan du overfører en leverandørfaktura til en arbejdsseddel, så kan du læse mere her.

Når en leverandørfaktura er blevet tilføjet til en arbejdsseddel vil du se afsnittet "Leverandørfaktura" på arbejdssedlen.

For hver leverandørfaktura har du tre muligheder:

Vis -  Viser en menu hvor du kan behandle fakturalinjer individuelt.

Overfør - Overfører alle linjer fra fakturaen til arbejdssedlen. Denne er kun tilgængelig, hvis din opsætning under "Virksomhedsindstillinger" -> "Fakturering" er "Tilføj linjer fra EDI faktura til arbejdsseddel".

Afslut - Fjerner fakturaen fra listen, så de udgifter der ikke allerede er overført til arbejdssedlen, ikke længere er tilknyttet til arbejdssedlen.

Tilføj linjer fra EDI faktura

Klik på "Vis" for at se de enkelte fakturalinjer og vælge, hvilke du vil overføre til arbejdssedlen. Hvis du i virksomhedsindstillinger har valgt "Tilføj linjer fra EDI faktura til arbejdsseddel" vil det se således ud:

Sammenlign linjer fra EDI faktura

Hvis du i virksomhedsindstillinger har valgt "Sammenlign linjer fra EDI faktura med eksisterende linjer på arbejdsseddel", vil Minuba finde en materialeregistrering på arbejdssedlen med det samme varenummer, der står på leverandørfakturaen.

Behandling af linjer fra EDI faktura

For hver linje der er på leverandørfakturaen, vises to rækker, den øverste med fakturaens linje og den nederste med arbejdssedlens linje.

Hvis en vare fra en linje fra leverandørfakturaen er blevet brugt på arbejdssedlen, klik på overfør-knappen (knappen til venstre med pilen).

Du har mulighed for at rette i linjen, inden den bliver overført til arbejdssedlen. Du kan for eksempel rette antallet, hvis der er brugt færre varer end der er indkøbt. Hvis du kun bruger 3 enheder ud af de 5, der er købt på fakturaen, så vil fakturaen stadig huske de sidste 2 enheder til eventuel senere brug.

Hvis du fortryder, og du alligevel ikke vil have linjen overført, kan du klikke på overfør-knappen igen, så overføres linjen ikke til arbejdssedlen.

Du kan behandle alle linjerne på en gang ved at klikke på overfør-knappen i overskriften (knappen til venstre med pilen), eller du kan behandle linjerne individuelt.

Er der en linje, du ikke vil bruge på arbejdssedlen, kan du afvise den ved at klikke på afvis-knappen med skraldespanden. Fortryder du at have afvist linjen, klikker du på skraldespanden igen.

Når du har gennemgået linjerne klik på "Ok". Nu bliver de valgte linjer overført til afsnittet "Materialeregistrering".

 

 

 

Har du flere spørgsmål? Send en anmodning

Kommentarer