Hvordan kan jeg sætte en standard avance på en afdeling?

Hvis de forskellige afdelinger i dit firma, har specifikke avancer de generelt tager for grossistmaterialer, kan du sætte Minuba op, så avancen automatisk bliver indsat når du indtaster varelinjer på bl.a. arbejdssedler og fakturaer.

For at gøre dette skal du redigere afdelingen i webapplikationen. Klik på tandhjulet i øverste højre hjørne og vælg 'Administration' i menuen. I listen vælges 'Afdelinger' ved at klikke på navnet eller ved at klikke på 'Vis' i højre side af linjen. Vælg her den afdeling du vil redigere.

På afdelingens side findes feltet "Avance på grossistmaterialer". Indtast her standard avancen for afdelingen i procent og gem. Procenttegnet kan godt undlades.

Feltet "Avance på grossistmaterialer beregnes udfra:"  afgør om avancen beregnes ud fra grossistens oprindelige og generelle "listepris", eller efter at dine rabatter hos grossisten er trukket fra, "omkostning". Vælges [Standard], vil minuba hente oplysningen fra tilsvarende indstillinger på arbejdssedlens kunde, materialets rabatgruppe, eller sidst virksomhedsindstillinger. Procenten vil ligeledes blive hentet fra disse andre indstillinger, i nævnte rækkefølge, hvis feltet efterlades tomt. Avanceindstillinger på kunder har højere prioritet end afdelingers, så er begge sat, vil avancen blive taget fra kunden.

 

Bemærk at det er omkostningen som står angivet på f.eks. kalkulationens linjer på en ordre og den som avancen vil blive beregnet ud fra. Hvis indstillingen bliver sat til listepris vil avancen der vises på materialelinjer ikke være den samme som indtastet på afdelingens side, men den underliggende beregning vil passe.

Næste gang du går ind på f.eks. en ordre med den givne kunde og tilføjer materialer i kalkulationen vil avancen blive regnet ud fra indstillingerne og automatisk tilføjet til linjen. Dette vil også virke på arbejdssedlens materialeregistreringer, fakturaer, ekstra arbejde, m.m.

 

 

Har du flere spørgsmål? Send en anmodning

Kommentarer