Hvordan sætter jeg fast pris på en ordre oprettet i regning?

Du kan ændre prissætningen for en ordre i webapplikationen. Du har både mulighed for at ændre en ordre i regning til fast pris og omvendt ændre en ordre med fast pris til en ordre i regning. Ændringen foregår i to trin:

  1. Ændring af prissætning
  2. Afvisning af fakturakladde

 

Ændring af prissætning

Du åbner arbejdssedlen for den ordre du ønsker at ændre prissætning på. Du kan åbne arbejdssedlen for en ordre ved at klikke på den pågældende ordre i enten fanen 'Min Plan' eller fanen 'Overblik'. Du klikker på 'Pris og arbejdsplan' under 'Handlinger' i højre panel. Sektionen for 'Pris og arbejdsplan' åbnes nu automatisk og du kan foretage dine ændringer. Udføres ordren i regning vil du have mulighed for at angive en fast pris i feltet 'Fast pris'. Du gemmer dine ændringer ved at klikke på 'Gem ændringer' under 'Handlinger' i højre panel.

Hvis ordren derimod er på fast pris, sletter du blot prisen angivet i feltet, flytter markeringen til forbrug og gemmer ændringerne. Så er ordren i regning i stedet.

 

Afvisning af fakturakladde

Systemet laver automatisk en fakturakladde for hver enkelt ordre, når de oprettes. Der ligger altså en fakturakladde i systemet på din ordre, der er lavet før du ændrede prissætning. Derfor skal denne fakturakladde afvises, da den ikke opdateres automatisk. 

Øverst på arbejdssedlen ser du en proceslinje. Klik på den del angivet 'Faktura' og vælg 'Vis fakturakladde 1' i menuen. Den pågældende fakturakladde åbnes nu.

Øverst på fakturakladden finder du lige ledes en proceslinje. Klik igen på delen angivet 'Faktura' og vælg nu 'Afvis' i menuen. I vinduet, der åbnes skriver du årsagen til at fakturaen afvises i feltet 'Bemærkning' og klikker derefter på 'Ok'.

Fakturakladden er nu afvist og du kan oprette en ny fakturakladde baseret på den nye prissætning. 

Du kan godt opleve at have flere fakturakladder på en enkelt ordre. Da de alle er baseret på den gamle prissætning, skal de derfor alle afvises. Du gentager blot proceduren ovenfor for hver enkel fakturakladde.

Har du tidligere foretaget a conto-fakturering af ordren, vil disse fakturaer blive modregnet fremtidige fakturaer på normalvis.

 

 

Har du flere spørgsmål? Send en anmodning

Kommentarer