De mails jeg sender fra Minuba kommer ikke frem til min kunde.

Kontroller at kundens mailadresse er korrekt. Eksisterer mailadressen ikke, afvises mailen du forsøger at sende. Det er også muligt, at mailen er modtaget af kunden, men ligger i kundens filter mod uønsket post. Hvis du klikker på postsymbolet øverst i højre side, den lille kuvert, vil du se dine sendte og modtagne beskeder.

De mails du sender fra Minuba bliver sendt gennem vores mailserver, men med dit navn som afsender. Nogle få mailservere vil derfor opfatte mailen som spam og i den situation vil din kunde ikke modtage mailen i sin indbakke, men derimod i sit spam-filter. 

Dette har ikke noget med Minuba at gøre og vi kan derfor ikke yde support på problemstillingen. Nedenfor følger en kort teknisk forklaring på hvordan problemet afhjælpes. Hvis denne er for teknisk, så anbefaler vi, at du kontakter din mailudbyder.

 

Den tekniske version

For at afhjælpe problemet skal du opsætte SPF for dit domæne. SPF står for Sender Policy Framework og kan bruges til at sikre, at det kun er bestemte mailservere, der kan sende mails med dit domæne-navn som afsender. Uden en SPF-opsætning er det meget nemt for andre at sende falske mails på dine vegne. Derfor har din mailudbyder lavet en sikker opsætning og det er denne, der blokerer for de mails du sender gennem Minuba. Du skal derfor have tilføjet Minubas mail-server som en godkendt server.

Opsætning af SPF foregår i DNS-indstillingerne for dit domæne. Har du selv adgang til disse skal du tilføje følgende:

v=spf1 include:spf.minuba.dk

Når du har tilføjet ovenstående kan du klikke på dette link og tjekke opsætningen 

http://mxtoolbox.com/spf.aspx

Har du ikke adgang til dit domænes DNS-indstillinger, eller er du i tvivl, så kontakt din mailudbyder.

 

Dandomain - Kontakt Dandomain her eller læs deres guide her

GratisDNS - Kontakt GratisDNS her eller læs deres guide her

Meebox - Kontakt Meebox her

One.com - One.com understøtter desværre ikke opsætning af SPF

ScanNet - Kontakt ScanNet her eller læs deres guide her

Surftown - Kontakt Surftown her eller læs deres guide her

UnoEuro - Kontakt UnoEuro her eller læs deres guide her

Har du flere spørgsmål? Send en anmodning

Kommentarer