Kan man annullere en igangsættelse af en ordre?

Hvis en ordre ved en fejl er blevet påbegyndt har du forskellige muligheder afhængig af om du arbejder i webapplikationen eller på appen.

 

Webapplikation

Du kan sætte en ordre til afvent, hvis du vil udskyde ordren i et givent tidsrum. Dette gør du ved at åbne arbejdssedlen for den pågældende ordre og i proceslinjen placeret øverst på arbejdssedlen, klikke på delen angivet 'Igang' og derefter vælge 'Afvent' i menuen. Du angiver nu en dato for hvornår arbejdet igen påbegyndes ved at skrive datoen i feltet 'Dato' eller ved at klikke på det lille ikon af en kalender ved siden af feltet og vælge den ønskede dato i kalenderen, der åbnes. Du kan ligeledes skrive en kommentar til ordren og godkende ved at klikke 'Ok'.

Alternativt kan du føre ordren tilbage til kladde og på den måde annullere ordren. Herefter kan du godkende den igen og dermed give den status som ny. Du skal være opmærksom på, at eventuelle oplysninger tilknyttet arbejdssedlen ikke vil blive slettet fra arbejdssedlen, selvom de ikke er angivet på ordrekladden. Samtidig vil kun ændringer vedrørende kunden på den nye ordrekladde blive overført til arbejdssedlen. Du fører en ordre tilbage til kladde ved at klikke på delen angivet 'Ordre' i proceslinjen på den pågældende arbejdsseddel. Herefter vælger du 'Tilbage til kladde' i menuen. Arbejdssedlen laves nu om til en ordrekladde, som du godkender ved at klikke på 'Godkend ordre' under 'Handlinger' i højre panel. Ordren er nu godkendt på ny og har status ny.

 

App

Du kan sætte en ordre til afvent, hvis du vil udskyde ordren i et givent tidsrum. Dette gør du ved at åbne arbejdssedlen for den pågældende ordre og klikke på den orange statusbjælke øverst på arbejdssedlen. Herefter vælger du 'Afvent' i menuen. Du angiver nu en dato for hvornår arbejdet igen påbegyndes ved at klikke i feltet 'Dato' og vælge den ønskede dato i kalenderen, der åbnes. Du kan ligeledes skrive en kommentar til ordren og derefter godkender du udsættelsen ved at klikke 'Ok'.

Har du flere spørgsmål? Send en anmodning

Kommentarer