Opret bruger – Giv alle medarbejdere adgang til Minuba

Her sikrer du at alle får adgange til Minuba. Jo flere der har adgang til Minuba, jo højere vil dit udbytte af Minuba være. Her kan du sørge for at chefen, overmontøren, svenden i marken, bogholderen og andre får adgang.

 Sådan tilkøber du en ny bruger

  1. Klik på ”opret ny” i højre hjørne og vælg "Tilkøb Bruger".
  2. Du kommer nu frem til ”Brugeroplysninger”.
  3. Klik på det felt som du ønsker at udfylde
  4. Udfyld felterne med de oplysninger som du ønsker – se forklaringerne til felterne herunder
  5. Klik ”Gem ændringer” for at gemme det du har indtastet

Du skal frem til dette billede

 

Hvilken brugertype skal jeg vælge?

Når man vælger brugertypen i Minuba, så vælger man også hvilken funktionalitet de skal have adgang til i Minuba. Der findes 4 slags brugere:

  • Bruger (249kr./md)
  • Begrænset bruger (149kr./md)
  • Ressource bruger (79kr./md)
  • Ressource (19kr./md) 

Bruger:

Denne type bruger du, når du ønsker en bruger der har adgang til det meste i Minuba. Brugeren har som udgangspunkt adgang til:

  • ”Overblik”
  • ”Min plan”
  • ”Min tid”

Og du kan tilføje at brugeren har adgang til alt i systemet (eks. ”Fakturering”, ”Planlægger”, ”Administrator” og lign.)

Denne bruger bruges ofte til:

  • De ledende medarbejdere
  • Kontormedarbejderne
  • Den regnskabsansvarlige
  • Revisoren
  • Bogholderen på kontoret 

Begrænset bruger:

Denne type har adgang til 'Min plan' og 'Min tid', herunder timeregistrering. Derudover kan du vælge, at brugeren har adgang til overblik, priser samt mulighed for at oprette ordre.

Denne bruger bruges til:

  • Overmontøren
  • Svenden i marken
  • Sælgeren 

Ressource bruger:

Denne type bruger har adgang til 'Min Plan' og 'Min tid', herunder timeregistrering. Brugeren har også adgang til at se arbejdssedler og tilføje noter og billeddokumentation.

Denne bruger bruges til:

  • Lærlingen
  • Dem der skal registrer tid  

Ressource:

Denne type bruger har ikke selv adgang til Minuba. Det vil typisk være en almindelig bruger der registrerer til på denne ressource. Det bruges ofte ved længevarende entrepriser, hvor du måske har lejet personale ind, som du gerne vil holde styr på. Kan også bruges til at holde styr på maskiner og andet materiel.  

Denne bruger bruges til:

  • Lejet personale
  • Maskiner
  • Dyk-pumpe
  • Gravko

Tilvalg af funktionalitet til den enkelte bruger

Du har mulighed for at tilpasse funktionaliteten for den enkelte bruger. Her kan du se hvad hver enkelt del betyder:

Administrator - giver adgang til alle funktioner i systemet. Hvis denne tildeles skal der ikke tildeles andre roller, da den giver adgang til alt.

Fakturering - giver adgang til 'Fakturering'

Planlægger - giver adgang til 'Planlægning', alle brugeres timesedler og rettigheder til at administrere og registrere tid for andre brugere

Medarbejder - giver adgang til at logge ind i systemet (tildeles automatisk)

Skjul overbliksfane - fjerner 'Overblik' fra brugerens profil

Skjul priser - skjuler priser på brugerens arbejdssedler

Tilbud/ordre - giver rettigheder til at oprette ordrer og tilbud

Timeregistrering - giver adgang til at foretage egen timeregistrering (tildeles automatisk)

Har du flere spørgsmål? Send en anmodning

Kommentarer