Hvordan gemmer jeg, at den samme mail skal sendes til flere modtagere?

I mail-feltet på kundeadresser har du nu mulighed for at gemme mere end en mailadresse. Du skal sætte enten komma eller semikolon imellem de indtastede mailadresser. Valget af semikolon eller komma afhænger af hvilket mailprogram jeres virksomhed benytter til daglig.

  • Outlook: Hvis du bruger Outlook, skal du bruge semikolon.
    • Fx: mail@minuba.dk; mail2@minuba.dk
  • Andre mail programmer: For andre mail programmer skal du bruge komma.
    • Fx: mail@minuba.dk, mail2@minuba.dk

Sider hvor du kan angive flere mailadresser:

Du kan angive flere mailadresser på følgende mail-felter:

  • Kundeadresser i 'rediger kunde' siden
  • Kundesektion i:
    • Tilbud
    • Ordre
    • Arbejdsseddel
    • Faktura
    • Serviceaftaler

Send mail til kunden

Når du sender mail til kunden gennem Minuba, så indsættes mailadresserne automatisk som modtagere.

Kunden kan have op til 3 typer af adresser:

  1. Kontaktadresse
  2. Installationsadresse
  3. Faktureringsadresse

Mailadressen bliver taget fra en af de ovenstående adressetyper. Det afhænger af hvor i Minuba du er, hvilken adressetype mailadressen bliver hentet fra.

  • Tilbud og ordre: kontaktadresse
  • Arbejdsseddel og kvalitetssikringsdokumenter: installationsadresse
  • Faktura og send kvalitetssikringsdokumenter fra fakturafanen: faktureringsadresse

Virksomhedsindstillinger – send kopi af mail til flere mailadresser:

Som det kan ses i det følgende billede, så kan feltet ”Kopi til (mailadresser)” også indeholde mere end en mailadresse.

Inde i virksomhedsindstillinger under sektionen ”mailindstillinger” kan der angives hvilke mailadresser, der skal sendes kopi til, når der sendes mail fra Minuba.

 

Har du flere spørgsmål? Send en anmodning

Kommentarer